Guide til guitarstrenge

Der findes et hav af forskellige guitarstrenge, og mange nye guitarister spørger, hvilke strenge de skal vælge. Svaret er desværre ikke så enkelt, for valg af strenge er i høj grad en personlig sag. Her er nogle af de vigtigste ting, du bør vide.

Tykkelse (Gauge)

Den vigtigste forskel på strenge er tykkelsen, eller på engelsk gauge.

Tykkelsen måles i tommer, og et sæt bliver normalt navngivet efter tykkelsen på den tynde E-streng – streng nummer 1.

Når du køber en elektrisk guitar, er det normalt 010'ere eller 10'ere, der sidder på. Man taler også om f.eks. 10-46, som betyder, at den tyndeste streng er .010, og den tykke E-streng – streng nummer 6 – er .046. Også kaldet .010-.046.

De fleste strengesæt bliver også omtalt som f.eks. Light og Super Light eller – som hos Ernie Ball – Slinky og Extra Slinky. Disse betegnelser er mere eller mindre ubrugelige, da der ikke findes nogen standard mellem de forskellige fabrikanter.

Tynde eller tykke strenge?

Man kan få tyndere strenge; .009, .008 – ja, helt ned til .007. Af disse er .009 nok det mest almindelige.

Tyndere strenge er lettere at trykke ned og lettere at bende. Til gengæld skal man vænne sig til dem, da mange har en tendens til at bruge for mange kræfter. Dette gælder især mindre rutinerede guitarister.

Det er let at komme til at bende for højt eller trykke så hårdt på akkorderne, at de bliver ustemte. Når man trykker strengene ned mod gribebrættet, spændes de en smule ekstra, og derfor kan tonen blive for høj.

Man bør derfor øve sig i kun at bruge det nødvendige tryk – lige nok til at undgå raslen eller string buzz.

Som med så meget andet på guitar findes der ikke ét rigtigt svar. Vi er alle forskellige.

Giver tykkere strenge bedre lyd?

Jeg hører ofte, at tykkere strenge skulle give en større og fyldigere lyd. Det gælder måske på en western-guitar, men efter min mening er det noget vrøvl på en elektrisk guitar.

Her kommer lyden i langt højere grad fra teknik, pickupper, pedaler og forstærker.

Som eksempel spiller Tony Iommi fra Black Sabbath med .008 som den tyndeste streng, mens Billy Gibbons fra ZZ Top spiller med .007. Ingen af disse herrer er ligefrem kendt for at have en tynd lyd.

Hvilke strenge kan du anbefale?

Et spørgsmål jeg ofte møder er:

"Hvilke strenge spiller du med?"

eller

"Kan du anbefale nogle strenge?"

Jeg synes egentlig ikke, spørgsmålet giver så meget mening. Strenge er en meget personlig ting, og man bliver nødt til at prøve sig frem. .010 til elektrisk og .011 til western guitar er et godt sted at starte.

Det, der fungerer perfekt for én guitarist, fungerer ikke nødvendigvis for en anden.

Materialer og pH-værdi

En ting, som mange overser, er, at vi alle har forskellig pH-værdi i hudfedt og sved.

Jeg har oplevet, at en guitarist rørte ved en streng, og dagen efter var den rusten – no shit.

Selvom det er nikkelstrenge, er legeringerne forskellige fra mærke til mærke og fra model til model. Derfor kan forskellige strenge reagere meget forskelligt afhængigt af, hvem der spiller på dem.

Der findes et utal af forskellige materialer og legeringer, så igen må man prøve sig frem.

Coatede strenge

Hvis du oplever, at dine strenge hurtigt bliver matte eller ruster, kan du forsøge dig med coatede strenge.

De er belagt med et meget tyndt beskyttende lag, som skal forhindre sved og fugt i at påvirke metallet.

Nogle fabrikanter påstår, at coatede strenge holder væsentligt længere. Om det passer i praksis, må den enkelte selv vurdere.

Hvilke strenge spiller jeg selv med?

Jeg spiller selv med helt almindelige D'Addario Round Wound .009-.042.

Til gengæld får jeg sorte fingerspidser af at spille på det næstmest populære mærke, Ernie Ball. Om det skyldes legeringen eller noget andet, ved jeg ikke – men sådan er det for mig.

Sådan får du strengene til at holde længere

Det vigtigste, du kan gøre, er:

• Vaske hænder før du spiller.

• Tørre strengene af efter brug.

• Tørre gribebrættet af ved strengeskift.

Det kræver ikke meget arbejde, men kan forlænge strengenes levetid betydeligt.

Jeg er selv så heldig, at mine strenge holder næsten evigt. Jeg skifter dem typisk kun, når jeg skal ud at spille.

Om det er nødvendigt, ved jeg ikke, men det giver mig en tryghedsfølelse. Jeg bilder mig ind, at risikoen for at knække en streng bliver mindre.

Hvorfor knækker strenge?

Jeg vil vove den påstand, at rutinerede guitarister knækker færre strenge end mindre rutinerede guitarister.

Min teori er, at det ofte handler om teknik og om, hvor mange kræfter man bruger.

Det hører i hvert fald til sjældenhederne, at jeg springer en streng.

Hybridsæt

Der findes også hybridsæt, hvor de tynde strenge kommer fra ét sæt, og de tykke fra et andet.

Et klassisk eksempel er:

• Streng 1-3 fra et .009-sæt

• Streng 4-6 fra et .010-sæt

Der findes naturligvis mange andre kombinationer.

Nedstemning

Hvis du stemmer guitaren lavere end normalt, vil det ofte være en fordel at vælge lidt tykkere strenge.

Ellers kan strengene føles for løse eller "slaskede".

Viklingstyper

De mest almindelige strenge er Round Wound, som er de klassiske riflede strenge.

Flat Wound – eller slebne strenge – er helt glatte.

En grov generalisering er, at jazzguitarister oftere bruger Flat Wound-strenge, fordi de har en lidt mørkere klang og samtidig fjerner den karakteristiske støj, der opstår, når fingrene glider op og ned ad strengene.

Der findes naturligvis også andre typer som f.eks. Half Round.

Afslutning

Der er sikkert meget mere, jeg kunne skrive om guitarstrenge, men dette burde være nok til at komme i gang.

Mit bedste råd er enkelt:

Prøv dig frem.

Der findes ikke én streng, der er den rigtige for alle.

Mvh

Gregers