Fuld Service Bas Guitar
Service, justering og strengeskift på Bas Guitar
EKSKLUSIV Strenge
- Afmontering af gamle strenge
- Grundig rensning af gribebræt
- Gribebræt behandlet med citronolie
- Rensning af bånd
- Let polering af krop
- Stemmeskruer strammes
- Stram remknopper
- Check/udskiftning af eventuel batteri (batteri ikke inkluderet)
- Justering af hals
- Justering af bro - Action/Strengehøjde
- Intonering
- Montering af nye strenge
Billederne herunder viser en reparation og justering af en Fender Jazz Bass.
Den skulle have et nyt volume-potentiometer, rensning af elektronikken, rensning af halsen, lemon oil, let båndpolering samt en justering.
Denne bas har truss rod-justeringen ved halslommen, hvilket er meget mere besværligt end på modeller, hvor den kan justeres ved hovedet. Halsen var for krum og skulle rettes op. Strengene skal løsnes, halsen skal løsnes og vrides, så der er adgang til truss rod-justeringen. Herefter strammes truss rod'en, så halsen bliver mere lige. Så monteres hals og strenge igen, og bassen stemmes op. Derefter kontrolleres halsens krumning, og hvis det ikke er nok – eller hvis den er blevet strammet for meget – må man gøre det hele én gang til. Der er ingen anden måde at gøre det på.
Derefter skal 'action' – altså strengehøjden – justeres. Nogle benytter måleværktøjer og justerer efter specifikationer. Det har jeg aldrig gjort. Jeg justerer den efter, hvad kunden foretrækker. Vi er alle forskellige.
Herefter skal bassen intoneres ved at flytte slæderne frem eller tilbage, så den stemmer korrekt i 12. bånd. I dette tilfælde var der "håndsnask" i pinolskruerne – dem, som hæver eller sænker slæderne. Det betyder, at man ikke kan få unbrakonøglen ind. Hvis man alligevel forsøger, kan man nemt risikere at ødelægge pinolskruen. Snasket blev her fjernet med en afklippet streng.
Når der bliver skruet på truss rod'en, kan man risikere, at halsen bevæger sig lidt mere efter justeringen. Det er jo bare træ, og det kan give sig lidt. Det sker ikke så tit, men når bassen skifter "atmosfære" – måske har du det varmere eller koldere, eller der er mere eller mindre fugtigt hjemme hos dig – kan det ske.
Hvis det sker, kommer du bare tilbage med bassen, så får den lige et nøk mere ... uden beregning!
Denne reparation blev lidt mere end en almindelig justering på grund af det nye potentiometer.